Advice udvider partnerkredsen med to nye medejere

Gitte Lillelund Bech og Rune Dalgaard træder ind i partnerkredsen i Advice. Udvidelsen af partnerkredsen sker som led i en fortsat oprustning på de faglige specialområder.

Advice har netop optaget Gitte Lillelund Bech og Rune Dalgaard i bureauets partnerkreds. De har begge bidraget væsentligt til udviklingen og væksten i Advice de seneste år og er på den baggrund blevet tilbudt at blive medejere.

”Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til to mere i ejerkredsen. Vi tror på, at det at dele ejerskabet på flere hænder er den bedste vej til fortsat at kunne udvide vores faglige vingefang,” siger CEO Espen Højlund og tilføjer:

”Rune og Gitte repræsenterer hver især vigtige kompetencer i markedet. Rune har et stærkt blik for, hvordan virksomheder positionerer og brander sig i en langt mere fragmenteret digital virkelighed. Gitte repræsenterer en unik forståelse for samfund og politik og forener det med en stærk kommerciel forståelse. Virksomheder skal netop i stigende grad både kunne begå sig i en ny kanalvirkelighed og forklare sig selv som samfundsaktører. Det repræsenterer Gitte og Rune på fineste vis.”

Ejerkredsen i Advice består nu af i alt 12 partnere, og det er ejerkredsens ambition fortsat at bruge partnerskab som et væsentligt middel til at kunne tiltrække og fastholde nøglepersoner.

Tilføjelserne til ejerkredsen indgår med følgende profiler:

Rune Dalgaard, Director & partner, Advice
15_0909_Rune_Dalgaard3373
Rune Dalgaard kobler forretning, branding og digital marketing med et skarpt blik for udvikling af løsninger, der flytter kundeadfærd og holdninger for kunder i Advice. Med en Ph.d. i digitale medier og stærk kommerciel erfaring kombinerer Rune evnen til at se det store billede med et strategisk blik for detaljen. Han rådgiver til dagligt virksomheder og organisationer på direktionsniveau indenfor blandt andet fødevarer, energi og finans – og bevæger sig gerne ind udviklingsrummet, når strategi skal omsættes til kommunikation, der virker. Med sin kombination af faglig tyngde og kundefokus har Rune bidraget væsentligt til at skabe vækst i Advice og til at udvikle et af Danmarks stærkeste teams indenfor brand strategi, content marketing, digitale kunderejser og kampagner.

Rune har mere end 12 års erfaring med corporate branding og marketing i Danmark og internationalt og kom til Advice i 2014 med en stærk kommerciel baggrund som strategisk direktør og partner hos Kernel Global (i dag Agency Spring). Han er en del af ledelsen af Advices team af brand- og marketingrådgivere og bruges jævnligt som foredragsholder og brandekspert i medierne.

 

Gitte Lillelund Bech, Director og Partner, Advice
foto-af-gitte-lillelund-bech
Gitte Lillelund Bech har med sit drive, sin analytiske tilgang og sit unikke netværk til politiske beslutningstagere og virksomhedsledere bidraget til at åbne døre og rådgive om public affairs og stakeholder management til en lang række af Advices kunder inden for blandt andet områderne kultur, transport og infrastruktur.

Som tidligere minister og som folketingsmedlem i 14 år kender hun de politiske processer til fingerspidserne. Derfor er hun skarp til at skære problematikker og løsninger til for kunderne, så de er forståelige og anvendelige både i kommuner, på Slotsholmen og i Bruxelles. Gitte kombinerer en dyb erfaring fra dansk og international politik med en kommerciel virksomhedsforståelse og en erfaringsbaseret indsigt i organisationsverdenen.

Som partner i Advice vil Gitte yderligere styrke det fokus, Advice har på den brede public affairs rådgivning af kunderne i en verden, hvor forståelse og engagement i samfundsmæssige problemstillinger, der optager borgere og beslutningstagere, bliver mere og mere væsentligt for virksomhederne.

Læs mere på Markedsføring.