Advice styrker den kommercielle ledelse med Claus Leinøe

Advice kickstarter det nye år med at tilføje endnu en stærk profil til bureauet.

Tilføjelsen sker i form af Claus Leinøe, som senest kommer fra en stilling som Client Services Director hos Konstellation & Republica. Før det var han partner og kommerciel direktør i det digitale bureau Konstellation, som fusionerede med Republica for 2 år siden. Tidligere har han været på mere klassiske brandstrategiske reklamebureauer og på rene digitale bureauer som fx Valtech.

”Vi er meget glade over at få Claus med på holdet. Det er ret unikt at finde en person med så bred indsigt og erfaring, som samtidig har en lang dokumenteret erfaring med at udnytte de digitale muligheder”, siger CCO og partner i Advice, Ralf Lodberg og tilføjer: ”Claus skal bl.a. hjælpe os med at identificere og udvikle ’magic connections’ hos vores kunder – de punkter, hvor brand, business og customer experience går op i en højere enhed.”

Claus Leinøe selv siger:
”Som mange andre har jeg bemærket den spændende udvikling, Advice har været inde i de seneste år. Det er et stærkt team med tunge kompetencer hele vejen rundt, så jeg glæder mig meget til at blive en del af et af de få bureauer herhjemme, som virkelig kan tilbyde integrerede løsninger til kunderne. De er stærke på kundeoplevelsen, digital transformation og udkommer med virkeligt interessant indhold, så jeg ser utroligt meget frem til at kunne bidrage til de næste skridt på rejsen.”

Claus starter på Advice med titel af Client Director den 2/1-18. Her bliver hans rolle bl.a. at sikre den fortsatte udvikling af større kunder.

Se Claus’ LinkedIn Profil her.