Din tekst bliver markant bedre ved hjælp af disse ældgamle tricks

Så skete det. Ferien sluttede. Du er tilbage fra Mallorca, du er allerede halvt så brun, som da du landede i lufthavnen, og din skærm stirrer hvidt og fjendtligt på dig. Du skal fylde den med ord. Men du kan ikke.

Fortvivl ikke. Her får du nemlig nogle af mine yndlingsøvelser og -fif til dit tekstarbejde. De er opdelt, så de passer til de forskellige faser af din skriveproces, og jeg lover dig, at det ikke kun bliver sjovere og lettere at komme i gang og igennem – det vil også gøre din tekst markant bedre.

Når du skal i gang: Siger og skriver
Når man skal til at starte på en skriveopgave, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal starte. Alt virker lige vigtigt. Man kommer simpelthen til at overkomplicere opgaven. Her kan det være en stor hjælp at sætte 10 min. af til mundtligt at fortælle en kollega om det, du vil skrive. Det har du tid til. Og tro mig, de ti minutter ville alligevel hurtigt gå med, at du sad og stirrede uinspireret ind i skærmen. Når du taler med en kollega om emnet, vil du typisk gå direkte til det væsentligste, du vil formulere dig i et mere enkelt sprog, og du vil blive klar over, om der er noget, du har brug for mere viden om. Din kollega vil måske endda kunne stille dig nogle af de spørgsmål, som læseren vil sidde med. Overvej at optage samtalen, så du kan huske dine formuleringer.

Når du skal i gang: Tænkeskrivning
De første ord føles ofte meget afgørende, når vi skal starte på en skriveopgave. Det, der skræmmer os mest, er den hvide skærm, så nogle gange skal vi bare i gang. Her kan du bruge øvelsen ”tænkeskrivning”: Tving dig selv til at skrive uafbrudt om dit emne i fem minutter. Sæt en alarm. Gør det. Du må ikke stoppe op på noget tidspunkt, dine fingre skal være i konstant bevægelse. Glem alt om at være dygtig, stave korrekt eller sætte de rigtige kommaer. Det handler om volumen. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, skriver du: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, dette her er en åndsvag opgave, jeg skulle aldrig have læst det dumme blogindlæg fra Advice…” osv. Denne øvelse tvinger dig til at ignorere din selvcensur. Og der vil stort set altid være et eller andet, du kan bruge, af det, du har skrevet. Faktisk er dette blogindlæg skrevet ved hjælp af tænkeskrivning.

Når du har skrevet din tekst: Og hvad så?
Nu har du skrevet din tekst. Du har været god. Du har husket at tænke din modtager, kommunikationssituationen osv. ind. Men er det klart, hvad din læser skal have ud af teksten? Hvad han eller hun skal gøre efter endt læsning? Kort sagt: Kan din læser svare på spørgsmålet ”Og hvad så?”, eller har du bare fået læsset alle dine informationer af? ”Og hvad så” bør altid være til stede i en tekst. Også hvis du fx skriver til en borger, som ikke skal foretage sig mere. Faktisk særligt i det tilfælde. Tag din læser i hånden og gør næste trin tydeligt. Det vil i sidste ende spare dig for ekstraarbejdet ved at svare på spørgsmål fra forvirrede borgere eller kollegaer.

Når du vil finpudse sproget: Kipling-metoden
Vi vil så gerne gøre det godt, når vi skriver. Derfor propper vi ofte lige vores tekster med en masse små fyldord, som giver helt uundværlige nuancer til vores ord. Tror vi. Ofte dækker det over, at vi har en masse skriftsproglige uvaner. For mit vedkommende er det ord som ”bare” og ”lige”, der bare har det med lige at snige sig ind. Det er også smart sproglig rygdækning, når man som konsulent kan tale en opgave ned ved ”bare lige” at skulle et eller andet. Men det gør ens tekst mindre koncis. I Kipling-øvelsen skal du overstrege alle overflødige ord i din tekst. Derefter lægger du teksten væk i alt fra et kvarter til en uge. Og så gentager du processen med den reviderede tekst. Sådan kan du fortsætte lige så mange omgange, du har tid eller lyst til.

Når du vil finpudse sproget: Lav en læseprøve
Læs din tekst højt. Gør det virkelig uden at snyde. Så kan du ikke undgå at opdage lange, knudrede sætninger, og du vil få en langt bedre fornemmelse af rytmen i dine sætninger. Du vil garanteret opdage, at din tekst godt kan tåle minimum et punktum mere. Du kan evt. bruge læseprøven til at få feedback fra en kollega efterfølgende. Så slår du to fluer med et smæk. Og hvis du gerne vil blive bedre til at skrive, skal du lære at elske feedback.

Så skrev du en tekst. Og du klarede din første arbejdsdag. Let, ikke?

Af Heidi Keller, Consultant i Branding & Marketing