En anderledes tilgang til PR sikrede Vejdirektoratet en PR-Tiger Pris

Vejdirektoratets PR-indsats, ’Skilt med det’, modtog i år en PR-tiger Pris for ’Bedste PR-indsats for offentlig aktør’. Advice udviklede det mobiloptimerede digitale spil, som udgjorde et centralt fundament i kampagnen og gav Vejdirektoratet en anderledes måde at gribe PR an på.

Med det digitale spil hjalp Advice Vejdirektoratet med at skabe opmærksomhed om den nye skiltelov. Løsningen kunne integreres direkte i nyhedsdækningen, og på den måde kunne Vejdirektoratet få en anderledes kreativ indgang til PR-indsats og brugerdeling. Medier som bl.a. DR og Ekstra Bladet brugte ‘Skilt med det’ applikationen direkte i deres nyhedsdækning.

PR-Tiger Prisens jury begrundede valget af Vejdirektoratet som vinder med følgende ord:

”Vejdirektoratet har med indsatsen vist, at man ved at tænke humoristisk og måle på effekt og på den adfærd man ønsker, kan få danskerne til at dele deres viden om vejskilte på sociale medier.”

(Social media rådgiver Trine-Maria Kristensen. Citat gengivet fra Bureaubiz).

En kampagne med høj performance og integrerbarhed

Advice stod i kampagneperioden for spilkoncept, design, flow, animation, udvikling og hosting af trafikken. Derudover sikrede vi en avanceret tracking på regionale forskelle af besøgende, som kunne bruges til efterfølgende PR på kampagnens resultater. ’Skilt med det’ spillet blev udviklet til at udgøre både en selvstændig landingpage såvel som en lille applikation, der kunne indgå på andre websites og i nyhedsdækningen.

Kampagnen gav knap 100.000 unikke sidevisninger allerede første kampagnedag og mere end 300.000 unikke sidevisninger totalt set. Over 100.000 besøgende gennemførte spillet – og blev dermed klogere på de danske vejskilte.

Se ‘Skilt med det’ applikationen her

Læs artikel fra Bureaubiz om PR-Tiger Prisen her