Et nyt år. En frisk start.

2016 var et kommunikativt annus horribilis.

Et år, hvor frygt, løgn og had-tale skabte politiske sejre i både England og USA.

Et år, hvor vi så, hvad der sker, når vi lukker os i mere og mere snævre meningsfællesskaber uden reel nysgerrig kontakt med hinanden. Et år, hvor de kommercielle kommunikatører mest af alt brugte de mange kanaler og platforme til at støje endnu mere frem for at udnytte muligheden for alene at tale, når de har noget relevant at sige til de rette modtagere i den rette kanal. Og det i en grad, så annoncører og medier ser forfærdet på, at forbrugerne gør, hvad de kan for at ad-blocke sig ud af støjen.

Det sociale internet har altid rummet kimen til to verdener:

En verden, der bliver mere og mere åben. Hvor virksomheder, organisationer og enkeltindivider samarbejder mere, bliver mere transparente, deler deres viden, og hvor mere viden og nye services gør os mere og mere handlekraftige i vores liv.

Og en verden, hvor vi lukker os fra dem, vi ikke deler synspunkter med. Hvor vi kun lytter til dem, der bekræfter og forstærker vores holdninger. En verden, hvor tonen bliver mere og mere skinger, fordi tastaturet altid kun er 30 cm væk. Og fordi vi har så nemt ved at råbe af en, vi ikke skal se i øjnene. En verden, hvor vi kun bliver modereret af vores omgivelser, hvis vi viser et nøgent bryst, eller nogen der elsker. Aldrig når vi brøler hadefulde løgne eller hylder vold og aggression. En verden, hvor det er blevet stort set gratis at spamme og forfølge forbrugerne i et desperat forsøg på at øge konverteringen i kontaktpunktet fra 0,1% til 0,15% af forbrugerne. Hvad skete der lige med hensynet til de 99,85%, der blot bliver forstyrret af endnu mere spam?

I Advice er vi drevet af en tro på, at verden bliver mere og mere åben.Vi tror på, at de virksomheder, der evner at samarbejde, være generøse, transparente og arbejde for at gøre deres kunder stærkere, er dem, der vinder. At dem, der evner at holde sig tilbage og alene være relevant til stede over for det helt rigtige publikum med kvalitetsindhold og services – de faktisk står og mangler – er dem, der sejrer i det lange løb. Det vælger vi stadig at tro på, men hold da op nogle bump på vejen, vi står overfor.

Og hvor vender vi så blikket hen, når vi søger svar? De gamle grækere er altid et godt bud. Aristoteles sagde, at før man ytrer sig om noget, skal man altid stille sig selv tre spørgsmål.

  1. For det første bør man spørge sig selv, om man er (nogenlunde) sikker på, at det, man har tænkt sig at sige, er sandt. Er det faktuelt rigtigt?
  2. Derefter skal man spørge sig selv, om det, man har tænkt sig at sige, gør noget godt. Hvilken effekt vil kommunikationen have?
  3. Og endeligt bør man spørge sig selv, om det, man vil sige, er brugbart for modtageren.

Tænk engang, at vi siden 3-400 år f. kr. har været udstyret med en så rørende enkel opskrift på, hvordan vi laver god kommunikation.

Et sted at starte kunne være, at alle os, der arbejder professionelt med kommunikation, prøver at stille os selv de tre spørgsmål, inden vi fyrer den næste kampagne af. At vi stopper med at se os selv som nogen, der helst skal udkomme hele tiden. Selvfølgelig skal vi kommunikere, men vi skal i lige så høj grad bidrage til at nedbringe støjen. Ikke for forbrugernes skyld, men for vores egen. Forbrugerne har fået magten til at vælge os fra. Når tv-reklamen ikke har noget at sige, glider blikket bare til mobiltelefonen. Når støjen fra bannerannoncerne bliver for stor, installerer vi bare en ad-blocker.

Svaret er ikke et teknologisk våbenkapløb mellem forbrugere og kommunikatører, hvor vi sender mere og mere sofistikerede kommunikationsmissiler mod vores modtagere og håber, at vi en gang imellem rammer. De vil altid vinde i sidste ende.

Svaret er, at vi begynder at stille os selv de tre spørgsmål, før vi trykker på knappen. Og at vi bruger teknologi til at blive mere og mere præcise og relevante.

Vi har alle muligheder for at indgå en kontrakt med forbrugerne om at være relevante. Om at vi lover kun at tale, når vi har noget at sige, der er sandt, gør noget godt og kan bruges af modtageren. Og at vi lover at aflevere det så enkelt, målrettet og præcist vi kan.

Til gengæld beder vi forbrugerne om at holde deres kanaler åbne og gå til os med et nysgerrigt sind. Og det gælder, både når vi sælger varer og holdninger. Og tænk engang, hvis det også kunne gælde, når vi diskuterer med hinanden og prøver at finde nye svar på, hvordan vi skal indrette vores samfund og løse de mange store udfordringer, vi står overfor i disse år.

Af Espen Højlund