Et voksent Folkemøde er stadig værd at lege med

Folkemødet er blevet voksent, og det stiller en række udfordringer for deltagerne. Advice giver dig fire grunde til, at I stadig skal være til stede på Bornholm – og én grund til, at I skal være stolte over det.

Efter at være vokset støt siden Folkemødet første gang blev afholdt i 2011, lader det nu til, at væksten stagnerer. Det betyder ikke, at Folkemødet er under afvikling – det betyder bare, at det vokser mindre. Det betyder, at Folkemødet er blevet voksent.

Det årlige meningsdanner-rykind på ferieøen er blevet en mere stabil, traditionsbåren årlig begivenhed, der i højere grad byder på glædelige gensyn end på overrumplende overraskelser. Men kan et modent Folkemøde stadig generere værdi for virksomheder? Her får du fire grunde til at blive ved med at være til stede på Bornholm – og én grund til at være stolt af at være der.

1: Networking: både for virksomheden og medarbejderen

Netværksværdien på Folkemødet gør i sig selv den politiske festival særegen. Værdien af at møde beslutningstagere i afslappede omgivelser, mens de har parraderne nede, er svær at overvurdere. En mindre formel atmosfære kan føre til konstruktiv dialog, der kan danne grundlag for varige og værdifulde relationer.

Derudover repræsenterer en virksomheds deltagelse på Folkemødet en mulighed for medarbejderen. Gode vilkår for at udvikle både medarbejderen selv og vedkommendes professionelle netværk bør ses som en væsentlig investering for organisationen.

2: Lobbyindsatsen: Muligheden for det konkrete, politiske resultat

Mulighederne for den langsigtede og varige relationsdannelse og –pleje er et centralt delelement af Folkemødet. Men afhængigt af virksomhedens issues vil der også være et strategisk potentiale for at opnå konkrete aftaler eller hensigtserklæringer som direkte konsekvens af en målrettet, strategisk indsats på Folkemødet.

Der er talrige eksempler på politiske aftaler indgået mellem partier eller mellem organisationer og beslutningstagere i kølvandet på – eller endda under en debat på Folkemødet.

3: Dagsordensættende: At starte samtalen på den rigtige måde

At invitere til en debat på Folkemødet giver retten til at kridte banen op. Det er ’værten’, der har initiativet og dermed mulighederne for at sætte betingelser og rammer på en måde, så et givent emne bliver behandlet og debatteret på mest fordelagtig vis.

Den rigtige framing af en debat på Folkemødet kan være retningsgivende for samtalen fremadrettet. Det kan den, fordi alle relevante interessenters øjne vil være rettet mod den scene, I har sat, i den times tid, debatten varer.

4: Markedsføring: Den ansvarlige tilstedeværelse

I stabiliseringen af Folkemødets udvikling ligger også en oplevelse af, at Folkemødet ikke længere er et sats – det er en prioritering. Du løber ikke længere en risiko ved at være til stede på Folkemødet – du løber i højere grad en risiko ved at være fraværende. Det vil blive bemærket, hvis en markant spiller ikke er tilstede på Bornholm, og de fleste toneangivende virksomheder kan slet ikke leve med ikke at være i Allinge. Det ville vi heller ikke kunne hos Advice.

At være til stede ved Danmarks demokratifestival nummer ét er ikke længere et innovativt, originalt signal – det er et ansvarligt signal.

Selvom den uformelle dialog er en væsentlig disciplin på Bornholm, så er det altså et afgørende, ansvarligt signal, at kunne invitere til dialog i ordnede rammer. Der er således en forskel på, om man forsøger at tale politik med en beslutningstager over en fadøl midt på den travle cirkusplads, eller om man har mulighed for at invitere samme beslutningstager til en åben, ordentlig debat i et af teltene.

5: Demokratiet har også en bundlinje

Ved at være til stede på Folkemødet positionerer man sig som en organisation, der vil mere end bare det kommercielle. I evalueringen af Folkemødeindsatsen lader fokus i overvejende grad til at hvile på de sorte eller røde tal på bundlinjen. Men ved at deltage i Folkemødet giver man mennesker mulighed for at deltage i demokratiet – og det er en gevinst, der er værd at stå ved og tage med i organisationens samlede evaluering. Det er ansvarligt at drive en organisation med sorte tal på bundlinjen, men det er mindst ligeså ansvarligt at værne om demokratiet.

Som eksponent for – og fejring af vores demokrati, har Folkemødet brug for åbne debatter. De, der sørger for næring og rammer til det dialogiske demokrati, bør roses. De svære diskussioner og selve den åbne proces er en del af gevinsten ved Folkemødet, der altså ikke kun kommer organisationen – men hele samfundet til gode.

Med et Folkemøde, der lader til at være vokset fra barndommen, skal en bunden opgave løftes. Nemlig at sørge for, at der stadig er plads til sværmeriet og drømmeriet og kærligheden til det demokrati, som er i sit livs krise. Ved at investere i Folkemødet på solskinsøen viser man, at man vil det åbne demokrati i en åben verden. Selvom Folkemødet bliver voksent, må det ikke blive lukket og kynisk – det skal holdes åbent og legesygt. Og det er ligeså ansvarligt, som det er prisværdigt.

Af Public Affairs Director, Martin Vith Ankerstjerne og Public Affairs Consultant Sebastian Lynggaard