Kom på chatbot-kursus hos Advice

Sådan bygger I virksomhedens chatbot

Gammel Kongevej 3E
1610 København V

24/10/2018
Kl. 09:00

Tilmeld

Få ekspertviden om chatbots

Virksomheder og organisationer står midt i en digital transformation med anvendelse af ny teknologi. Ifølge Gartner vil 25% af kundeservice i 2020 være overtaget af virtuelle assistenter. Og digitale assistenter og chatbots kommer til at være et vigtigt værktøj i service og kommunikation til kunder og borgere.

Mange virksomheder eksperimenterer allerede med chatbots. Går I med overvejelserne om at implementere en chatbot funktion i forretningen, er dette kursus et godt sted at starte. For det er faktisk nemt at komme i gang – hvis man har de rigtige metoder og værktøjer.

Det lærer du på kurset

På kurset lærer du, på to dage, at bygge din egen chatbot. Du får en grundlæggende indføring i brugen og udviklingen af chatbots. Vi kommer blandt andet ind på:

  • Hvad er en chatbot – med eksempler på best practice
  • Design af digital dialog og valg af software
  • Opsætning af chatbot
  • Optimering med sproggenkendelse og kunstig intelligens
  • Lancering og måling af effekt

Kurset sætter desuden arbejdet med dialog – eller conversational interfaces ind i en anvendelseskontekst, blandt andet ved at give perspektiver på, hvad dialogbåret interaktion betyder for bl.a. fremtidig kommunikation, UX, produktudvikling og din forretning.  

Uddannelse for dig med interesse for chatbots

Uddannelsen er relevant for dig som arbejder med, eller står over for at opstarte arbejdet med chatbots. Måske er du leder – eller medarbejder i kunde- og borgervendte funktioner, eller sidder i den digitale afdeling. Eller du arbejder med IT, kommunikation og marketing. Det kan også være, du arbejder med kundeservice eller salg.

Kursets opbygning

Kurset består af en kombination af selvstudie, teoretisk undervisning og hands-on praktiske øvelser.

Inspiration – 1 uge
Valgfri forberedelse i form af selvstudie i brugen af chatbots. Inspirationslinks modtages en uge før kursusstart og det er en god idé at orientere sig i materialet før kursusstart. I denne periode opfordrer vi dig desuden til at sende os ideer til mulige chatbots, du vil arbejde med i løbet af kurset.

Undervisning – 2 dage
Teoretisk og praktisk undervisning, hvor du lærer at designe og bygge en chatbot fra A-Z.

Praktisk arbejde – 2 uger
Praktisk arbejde med din egen chatbot. I perioden arbejder du selvstændigt med din egen chatbot. Vi stiller i samarbejde med BotXO det rette værktøj til rådighed, samt yder løbende support på brugen af værktøjet.

Afrunding og præsentation – 1 dag
Kurset afrundes med et afsluttende seminar, hvor de udviklede chatbots præsenteres og vises frem for de øvrige kursister. Desuden afrundes kurset med forslag til next steps ifht. implementering og lancering af chatbots.

Praktisk information

Tidspunkt og sted

Tidspunkt: 24.-25. oktober 2018 + 7. november 2018.
Sted: Advice A/S, Gammel Kongevej 3E, baghuset, 4. sal,
1610 København V

Program

Uge 43, valgfri forberedelse
24. oktober, kl. 9-17: Chatbot-kursus – del 1
25. oktober, kl. 9-17: Chatbot-kursus – del 2
Uge 45-46, praktisk arbejde
7. november, kl. 10-16: Præsentation af chatbots og afrunding på kursus

Pris og betaling

Prisen er 9.500 kr. (eksl. moms) og inkluderer to dages kursus, en dags afrundende seminar, forplejning, løbende sparring på udvikling af chatbot, undervisningsmaterialer og adgang til chatbot software.

Du vil modtage en faktura før kurset begynder. Betaling skal ske inden 1. kursusdag.

Tilmelding

Kurset afholdes over to sammenhængende kursusdage d. 24. og 25. oktober 2018 i København, samt en opfølgende kursusdag d. 7. november. Der er et begrænset antal pladser på kurset. Tilmeldingen er åben nu, og lukkes, når der ikke er flere ledige pladser.

Du kan afmelde dig uden omkostninger indtil 3 uger før kursusstart. Herefter er der ingen refusion af kursusgebyret, men du kan altid overdrage din plads til en kollega.

Forplejning

Advice sørger for fuld forplejning under kurset. Der vil være let morgenmad (croissanter, frugt og kaffe) samt frokost. Derudover vil der være frugt og kage eller snacks i løbet af dagene.
Er du vegetar eller allergisk over for bestemte fødevarer? Det er intet problem, men giv os venligst besked hurtigst muligt før kursusstart.

Arrangører

Kurset arrangeres af Advice og BotXO. Advice er et af Danmarks førende bureauer indenfor digital rådgivning og udvikling af digitale brugergrænseflader. BotXO leverer chatbots til både virksomheder og myndigheder og har deres egen software med dansk sproggenkendelse. BotXO står for uddannelse i deres egen software og vil desuden stille en kontaktperson til rådighed i selvstudieperioden.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål om kurset, er du meget velkommen til at kontakte kursusansvarlig Tenna Telfer Nielsen (tenna.n@adviceas.dk).