Digital transformation no. 07

Creativity and technology

Advice
Gammel Kongevej 3E
1610 København V

24/10/2018
8.00-10.30 (Oplæg starter 8.30)

Tilmeld dig

Kreativitet, nytænkning og nye teknologier skal sikre fremtidens velfærd og virksomhedernes overlevelse

“The best way to create value in the 21st century is to connect creativity with technology.” Steve Jobs

Kom til morgenseminar på Advice om kreativitet og teknologi – onsdag den 24. oktober kl. 8.00-10.30.

Den måde vi evner at anvende teknologi fremover bliver et spørgsmål om make-it or break-it – og der er brug for helt nye måder at gå til teknologien på for at være om bord i kapløbet på de fleste markeder. Derfor må vi hele tiden udfordre vores tilgang til teknologien – oftest tænker vi nemlig teknologi med den rationelle del af vores hjerne. Men skal vi lykkes med at skabe landvindinger inden for feltet, er vi nødt til at give plads til det kreative og det anderledes.

Til det næste Digital transformation sætter vi højre hjernehalvdel på overarbejde. Vi giver plads til eksperimenter, følelser og legesyge med oplægsholdere, der arbejder ud over de gængse normer og til dagligt udfordrer rammerne for teknologien. Og vi dykker ned i, hvordan kreativ brug af teknologi kan bruges til at skabe intern kultur og fremme forretningens mål.

Om oplægsholderne

01 – Niklas Roy
02 – IKEA Group
03 – Andreas Refsgaard

(01) Mød Niklas Roy, der til dagligt arbejder i Berlin med installationskunst, videnskab og teknologi – og som har gjort det til sin fornemmeste opgave at udfordre materialer, teknikker, tid og rum.

(02) Du får også indsigt i, hvordan IKEA Group har skabt intern transformation og sammenhørighed ved at bruge teknologien kreativt og relevant.

(03) Endelig kan du møde interaktionsdesigner Andreas Refsgaard, som blandt andet har stiftet det kreative kode-studio Støj, og som arbejder med machine learning, interaktions- og lyddesign – med utallige kreative projekter bag sig, der har skabt vilde muligheder for den måde, vi tænker anvendelse af teknologi.

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende morgen.

NB: Bemærk, at oplæggene foregår på engelsk.

Du deltager, fordi: Du har ansvaret for marketing, forretningsudvikling, salg, digital, brand, customer experience eller kommunikation i en større virksomhed eller organisation. Seminaret er gratis, hvis du møder op (ellers betaler du 400 kr. i no-show-fee).

Vi gør, hvad vi kan for at sikre pladser til alle interesserede, men vi forbeholder os retten til at reservere pladserne til kunder og andre med relation til huset. Vi har dog altid 5 pladser, der er reserveret til studerende.

Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte eventkoordinator Kristina Kehlet via kristina.k@adviceas.dk.