Hvilken værdi skaber public affairs?

Public affairs medarbejdere rundt om i Danmark sidder med en fælles udfordring: De har brug for at vise deres organisation, at de skaber værdi for lønkronerne. Men det kan være en udfordring i et erhverv, hvor det er noget sværere at måle værdien sammenlignet med fx en produktions- eller salgsafdeling.

Der er mange årsager til, at det er svært at måle værdien af public affairs-arbejdet. Det er typisk en indsats, der kører over flere år. Det handler ofte om at undgå noget ubehageligt frem for at opnå noget positivt på bundlinjen. I nogle tilfælde kan man sætte et beløb på værdien af indsatsen, men det kræver meget avancerede beregninger. Andre gange ændrer målsætningerne sig i processen. Og en stor del af indsatsen handler om at skabe relationer og forbedre omdømme, hvilket igen er svært at omsætte direkte til kroner og ører.

Men selvom det kan være en udfordring at sætte tal på værdien af interessevaretagelsen, skal det ikke forhindre os i sætte ord på den. Interessevaretagelse skaber nemlig værdi på mange forskellige måder:

Eksistensberettigelse
Mange gange handler indsatsen om en organisations eller et projekts eksistensberettigelse. Det kan være helt konkret og på den korte bane, som det var tilfældet for Gadejuristen – en privat organisation, der yder retshjælp til nogle af de mest udsatte grupper i Danmark. Organisationen var i oktober 2016 lukningstruet på grund af manglende finansiering, men blev reddet af et tilskud på 20 millioner kroner over fire år fra Satspuljemidlerne.
Der kan også være tale om eksistensberettigelse på længere sigt, som da politikerne besluttede at etablere et testcenter for store vindmøller i Østerild i Thy. I processen lagde vindmølleindustrien ikke skjul på, at testfaciliteterne var en afgørende forudsætning for at bevare produktionen af vindmøller i Danmark.

Finansiering
Den offentlige sektor finansierer mange forskellige tiltag. Og derfor er dét at søge finansiering også en naturlig deldisciplin inden for interessevaretagelse. Satspuljen er et velkendt eksempel. Den uddeles til formål inden for social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Det var satspuljen, der reddede organisationen Gadejuristen. Men satspuljemidlerne kan også have betydning for private virksomheder. Når der gives tilskud til at fremme kendskabet til en sygdom, kan det eksempelvis gavne markedet for de lægemiddelvirksomheder, der producerer medicin mod sygdommen. Satspuljen er kun en af mange mulige finansieringsmuligheder hos det offentlige. For en del af de virksomheder, der er leverandører til staten, kan det også være nødvendigt at udøve interessevaretagelse. Især hvis der er tale om en politisk aftale, der er afgørende for deres markedsmuligheder.

Markedsmuligheder eller -fordele
Gennem målrettet lobbyisme kan man sikre sig, at ens virksomhed opnår muligheder eller fordele, som man ellers ikke ville opnå. Det kan være, at en mærkningsordning bliver ændret, så den passer bedre til virksomhedens produkter. Eller det kan være et dansk miljøkrav, som danske virksomheder gennem lobbyisme får gennemført på EU-niveau. Her har danske virksomheder allerede tilpasset sig, mens de øvrige landes virksomheder måske skal ud og investere i nyt materiel for at leve op til kravene. Det kan give en værdifuld konkurrencefordel at drive forandringer frem for at tilpasse sig.

Risikoafdækning
Ofte handler interessevaretagelse om at undgå et eller andet ubehageligt. Det kan være en ny afgift eller ny regulering. Her skaber interessevaretagelsen værdi ved, at man undgår udgifter. Eller man undgår en regulering, der vil medføre omkostninger for virksomheden. Det kan også være, at man ved hjælp af en professionel public affairs-afdeling er i stand til at opdage ny regulering eller ændret adfærd blandt kunderne langt tidligere end konkurrenterne. En væsentlig værdiskabende opgave for public affairs er den konstante overvågning af virksomhedens omgivelser og omverden.

Bedre relationer eller legitimitet
Endelig er en vigtig opgave for en public affairs enhed at opbygge relationer til relevante politiske beslutningstagere og styrke organisationens legitimitet hos beslutningstagerne. Her er der tale om en indsats, der i princippet altid skal være i gang, og som skaber værdi ved at gøre fremtidige public affairs-indsatser nemmere. Når der eksempelvis er en særdeles følsom ny lovgivning, der kan koste organisationen betydelige summer, kan det naturligvis være en fordel at kende de rigtige embedsmænd og politikere. Men én ting er, at public affairs-medarbejderen kender den rigtige folkevalgte – en helt anden ting er, hvordan den folkevalgte kender organisationen. At de politiske beslutningstagere betragter din organisation som værende legitim er ikke bare en fordel – det er en afgørende faktor.

Legitimitet er et nøgleord
Under og efter finanskrisen havde Danske Bank signifikante legitimitetsudfordringer hos de politiske beslutningstagere. Dengang var den herskende opfattelse, at banken ikke tog sine politiske beslutningstagere alvorligt. I dag forholder det sig helt anderledes. Det skyldes blandt andet Danske Banks CEO Thomas Borgen, der på Folkemødet har vist, at han vil dialogen med politikerne. Men det skyldes også, at banken er blevet mere populær blandt danskerne (=vælgerne) – ikke mindst takket være ydelser som MobilePay.

Der er ingen tvivl om, at public affairs skaber stor værdi for de organisationer, der arbejder professionelt med feltet. Der er jo en årsag til, at flere og flere virksomheder og organisationer ruster op på området i disse år. Alligevel er PA-folket udfordret, når de møder KPI-kravene i en moderne organisation. Vi er hos Advice bekendte med, at løsningen sjældent er så simpel, som den er for salgsafdelingen. Alligevel er der bestemt muligheder for at vise værdien af public affairs på en meningsfyldt måde. Advice står gerne til rådighed for en yderligere uddybning af mulighederne.

Af Martin Vith Ankerstjerne, Director Public Affairs