Kære politiker – har du styr på dit personlige hashtag?

Frank Jensen og Co. tester ’spritnye’ kommunikationsformer under kommunevalget. Men er det nu også så velovervejet?

Kommunalvalget er over os. Og vanen tro boomer gadebilledets lygtepæle med storsmilende kandidater, der forsøger at skille sig ud med attraktive politiske løfter, der gentages til diverse vælgermøder og ikke mindst på sociale medier. Og netop de sociale medier er blevet en af valgkampens helt centrale arenaer. Her er det muligt at tale direkte til vælgerne, debattere med politiske modstandere på alle tider af døgnet og ikke mindst at mobilisere støtte gennem personlige hashtags.

Frank Jensen er en af de mest prominente kommunalpolitikere, og i jagten på genvalg til posten som overborgmester har han plastret sine valgplakater og sociale kanaler til med sit eget personlige hashtag – #Frank17.

Tør du tage chancen med hashtags?
Og hashtags har flere gange – senest i USA – vist sig at være et glimrende kommunikationsværktøj til at binde budskaber sammen og tilbyde potentielle vælgere et rum, hvor de nemt kan følge med i valgkampen. Derudover kan hashtags være med til at kondensere et budskab, som vi ser netop nu med #metoo-bølgen.

Men brug af hashtags indebærer også en række risici, som man, som kommunikationshungrende kommunalpolitiker, skal overveje grundigt, før man kaster sig ud i det.

Du ejer ikke dit hashtag
Udfordringen er, at du på ingen måde har eneret på at benytte et hashtag. Du er muligvis den første, der bruger det, men du bliver sandsynligvis ikke den sidste. Når du vælger at bruge et hashtag i din kommunikation, så åbner du op for, at andre kan mudre eller ligefrem skade de politiske budskaber, du prøver at komme ud med. Lad os tage eksemplet med Frank Jensen og illustrere, hvor galt det kan gå:

    • Hashtagget, #Frank17, er så generisk, at det hurtigt kan blive brugt i mange andre sammenhænge end lige dén, Frank Jensen har tænkt, da han satte det på sin valgplakat. Når alverdens Frank’er fylder 17 år, når der sker noget spændende i Frankfurt, eller hvis nogen bare vil vise, at de er blevet helt vildt ærlige og direkte i 2017 – you get the point:

Niels

    • Politiske modstandere og ”bregnefundamentalister” kan også frit bruge #Frank17. Når potentielle vælgere så klikker på hashtagget, kan det blive rigtigt grimt, hvis modsatrettede budskaber, gamle møgsager og lignende dukker op i nyhedsstrømmen. Det ville for eksempel tage en troll under ti minutter at sætte en Instagram- eller Twitter-profil op og spamme hashtagget i knæ. Og det uden, at Frank Jensens stab ville have en ærlig chance for at slette det igen. Det foregår jo ikke på en profil, de ejer.
  • I dag er det muligt at rette annoncering imod folk, der kigger på et bestemt hashtag på Twitter. Det betyder, at politiske modstandere kan målrette annoncer mod de vælgere, der har valgt at følge Frank Jensens budskaber. På den måde kan den ellers så smarte hashtag-funktion give bagslag for Frank Jensen, hvis politisk nærliggende partier og kandidater udnytter det til at fange tvivlerene i valgkampens sidste og afgørende dage.

Sådan bruger du hashtags med omtanke
Men – for nu kommer der et ’men’ igen – når det så er sagt, kan hashtags stadigvæk være et effektivt virkemiddel både i kommunalpolitik og i markedsføring generelt. Så længe du er opmærksom på et par simple hovedregler, kan du bruge hashtags smart og effektivt uden at komme alt for galt afsted.

    • Vælg et værdiladet hashtag. Lad os holde fast i Frank Jensen som eksempel lidt endnu, fordi et hashtag som ’#Frank17’ er tomt for både symbolik og budskaber. På den måde bidrager det ikke til kampagnen som andet end en søgefunktion, der viser, hvem der bruger det.
        Her kunne Frank Jensen og andre med fordel søge inspiration hos Twitter-Kongen, Donald Trump. Med simple hashtags som #MAGA (Make America Great Again) og #DrainTheSwamp hamrede han sine budskaber ind i hovedet på sin målgruppe igen og igen under den amerikansk valgkamp.
        Ved at gøre det værdiladet undgår du også i højere grad, at modstandere benytter hashtagget imod dig, da de så ville være med til at markedsføre dit budskab.
    • Husk altid, at undersøge om dit udvalgte hashtag allerede er brugt i en forstyrrende eller uheldig kontekst, der kan fjerne fokus. Og bruger du årstals-hashtags, som Frank Jensen, så gør dig selv den tjeneste at se efter, om det er brugt tidligere år – for er der en #Frank16, så er #Frank17 nok heller ikke usandsynligt.
  • Overvåg hashtagget minutiøst i valgkampen, så du kan tage action, hvis dine politiske modstandere forsøger at stjæle din hashtag-dagsorden. Det kan gøres simpelt med software som Tweetdeck, hvor du kan oprette særskilte nyhedsstrømme kun med dit hashtag, hvis du ikke har råd til et professionelt social listening-værktøj.

I sidste ende bør du som politiker overveje, om du ikke er bedre tjent med at benytte de mere gængse hashtags i en valgkamp som #DKPOL og #KV17, der kommer med et indbygget publikum og samtidig giver mulighed for en naturlig politisk debat med flere aktører i de digitale forsamlingshuse – som sociale medier bliver på deres bedste dage.

Af Niels Tybjerg, Senior Digital Strategist