Analyse

Et analytisk udgangspunkt er forudsætningen for, at kommunikation kan lykkes. Analyser kan give en essentiel indsigt i målgruppen og den sammenhæng, som den indgår i. Samtidig kan analyser medvirke til at dokumentere, at der skabes de ønskede resultater af kommunikationen og læring i organisationen efterfølgende.

Grundlæggende arbejder vi med analyse på fire områder, der alle er relevante i et kommunikationsprojekt. Afhængig af det konkrete projekt kan fokus være på ét eller flere af områderne:

  • Forstå markedet, omverdenen og relationer
  • Forstå målgruppen
  • Test og korriger kommunikationen
  • Kontroller effekterne og skab læring

Hvert af disse felter rummer højt specialiserede metoder og erfaringer, og ofte kan vi levere benchmarks til sammenligning med andre organisationer.

Vi er en højt specialiseret analyseenhed, der har til huse i et kommunikationshus. Det forpligter. Ud over vores målrettede analyser har vi derfor særligt fokus på at give vores kunder et velunderbygget beslutningsgrundlag og hjælpe dem med at få konklusionerne ind under huden. Det gør vi ved at insistere på at rapportere på en engagerende og vedkommende måde, så man mærker målgruppen, forstår konsekvenserne og husker konklusionerne. Der findes alt for mange gode analyser, som er dårligt formidlet.

Vi har løst opgaver for blandt andre: Akademiet for Tekniske Videnskaber, Coloplast, HK, Socialdemokraterne, Forca, Videncenter for Arbejdsmiljø og Københavns Kommune.