Public Relations

En virksomheds eller organisations image præges mere end nogensinde af medieomtale. Derfor er evnen til at sætte en dagsorden og få sine synspunkter udbredt i medierne afgørende for at få succes for langt de fleste organisationer, myndigheder og virksomheder. Enten for at opnå øget opbakning, skabe synlighed, rekruttere nye medlemmer eller for at få flere kunder.

Evnen til at tage kritisk medieomtale i opløbet og – hvis det ikke lykkes – at forsvare og forklare sig, når mediernes kritiske søgelys rammer, er mindst lige så vigtigt. For oprydningsarbejdet efter et beskadiget image kan være betydeligt, hvis man dumper.

I Advice driver vi public relations, som er direkte forankret i virksomhedens eller organisationens forretningsstrategi. At skabe sammenhæng til forretningen, ledelseshensyn, brandingen og den interne kommunikation mv. er blandt vores specialer.

Vi har flere specialister, der kan drive optimalt medie- og pressearbejde, skabe en blivende dagsorden, mobilisere andre, professionalisere et interessentarbejde og skabe det nødvendige analysefundament for at få gennemslagskraft. Desuden har vi indgående erfaring med kriseforebyggelse og krisehåndtering.

Vi arbejder inden for alle sektorer, men har særligt stærke kompetencer, når det gælder komplekse budskaber og problemstillinger, der involverer mange forskellige interessenter.

Vi har løst opgaver for blandt andre: Udenrigsministeriet, Landbrug & Fødevarer, ALKA Forsikring, VKR Holding, Nordicom, Bech-Bruun, GE Money Bank og AC.