Advisor
+45 25 57 21 70

Som User Experience Designer står Astrid for at udvikle og forbedre digitale brugeroplevelser. Fra selvbetjeningsløsninger til mobilapplikationer og integrerede digitale services og produkter.

Astrids styrke er tværfaglighed og trang til at realisere gode idéer. Hun har siden 2008 arbejdet hands on med design, webudvikling og digital konceptudvikling med et godt greb om teknologien bag oplevelsen i brugergrænsefladen. Derfor er Astrid en helt central spiller, når enderne mellem designere, tekniske parter og UX’ere skal mødes – og Astrid spiller også gerne alle roller selv fra idé over visuelt design til implementering af WordPress-løsninger.

Klassiske UX-dyder som indholdsstrukturering og brugervenlighed er en selvfølge. Dér, hvor Astrid er skarpest er, når komplekse kunderejser og digitale koncepter skal håndgribeliggøres og visualiseres – hvad enten det er gennem hurtige håndskitser, designkompositioner, interaktive prototyper eller noget helt fjerde.

Astrid har en kandidat fra IT-Universitet, hvor hun har specialiseret sig i webdesign og brugervenlighed, og en bachelorgrad i retorik.

Bonusinfo: Astrid har givet sig i kast med ukulele-spil. Det betyder, at hun indtil videre har sange af blandt andet Leonard Cohen, Death Cab for Cutie, Anne Linnet, Israel Kamakawiwoʻole, Kim Larsen på repertoiret. Og så ved hun en masse om ’døden på nettet’.