Når strategiske alliancer virker

I Public Affairs rådgiver vi ofte vores kunder til at danne strategiske alliancer, da det øger sandsynligheden for at komme igennem med ønske om ændret lovgivning mv. Strategiske alliancer er kendetegnet ved, at virksomheder og organisationer, der ellers ikke normalt forbindes, går sammen om at fremme en sag. I min politiske karriere er der særligt ét eksempel på strategiske alliancer, der skiller sig ud: kampen mod afskaffelse af ligningslovens §33a i efteråret 2012.

Kort fortalt blev der i foråret 2012 indgået en stor skattereform mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti med det formål at sænke personskatterne markant. En af finansieringsdelene i den store reform var afskaffelse af ligningslovens §33a. Hvad siger den? Ligningslovens §33a gav skatterabat for danskere, der er udstationerede i mere end 6 måneder. En afskaffelse af §33a ville derfor ramme nødhjælpsorganisationer og erhvervsvirksomheder som fx de store ingeniørvirksomheder, der udstationerer medarbejdere i mere end 6 måneder.

Danmarks største interesseorganisation DI var generelt glade for den samlede skattereform, så selvom flere af DI’s medlemmer var imod afskaffelsen af §33a, kunne DI ikke rigtigt mene det samme. For hvis der først blev kritik af et finansieringselement i skattereformen, kunne det føre til kritik af andre finansieringselementer med den risiko, at hele reformen ville falde fra hinanden.

Derfor tog flere af DI’s medlemmer selv fat i sagen. Med COWI’s direktør Lars-Peter Søbye i spidsen gik tunge, danske erhvervsvirksomheder på banen i pressen, over for skatteudvalget i Folketinget og direkte til skiftende skatteministre med budskabet om, at det ville koste danske arbejdspladser. Uden skatterabatten ville virksomhederne skulle betale højere lønninger med stor risiko for at tabe opgaver i udlandet og dermed mindsket beskæftigelse.

Også blandt nødhjælps- og bistandsorganisationer som Læger uden Grænser, IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Missionsråd var der kritik af afskaffelse af §33a. Argumentet var her, at hvis medarbejderne ikke længere fik skatterabat, skulle der betales højere lønninger til de udstationerede, hvilket ville gå fra nødhjælpen eller udviklingsbistanden. Således skulle disse organisationer skære et tocifret millionbeløb, hvis pengene skulle bruges til løn frem for bistand. IBIS direktør var meget klar i mæglet: ”Det underminerer udviklingsbistanden!”

En strategisk alliance var født – mellem tunge erhvervsvirksomheder og nødhjælps- og bistandsorganisationer, der på hver sin vis arbejdede i udlandet.

Hen over sommeren 2012 blev debatten accelereret om de udfordringer, som afskaffelse af §33a ville medføre. Folketingets skatteudvalg, hvor jeg var formand, havde løbende deputationer fra virksomheder og nødhjælps- og bistandsorganisationer – ofte i forening – og i pressen fik den strategiske alliance gang på gang forsideartikler. Endelig var der en skattesag, der kunne forene både spørgsmålet om danske arbejdspladser og øget fokus på nødhjælp og udviklingsbistand.

Presset blev til sidst så stort, at Venstre i sit finanslovsudspil for 2013 foreslog at genindføre ligningslovens §33a, hvilket vakte begejstring hos både erhvervsvirksomheder og nødhjælps- og bistandsorganisationer. Ved finanslovsaftalen for 2013 gav regeringen efter og valgte at imødekomme den kritik, der var blevet rejst. Ligningslovens §33a blev ikke afskaffet. Den strategiske alliance havde virket…

For mig at se er læringen af §33a-sagen, at en strategisk alliance, der både kan tale til hjernen (mistede arbejdspladser for Danmark) og hjertet (mindre nødhjælp og udviklingsbistand), har stor sandsynlighed for at fænge hele vejen rundt om bordet på Christiansborg. Krydret med både de formelle indflydelseskanaler (som foretræde i udvalg, breve mv.) og de uformelle (som pressehistorier, mediepåvirkning mv.) er der en vis sandsynlighed for, at en sag kan fremmes, og en lovgivning kan ændres (eller ikke ændres). Så hjerne og hjerte samt strategiske alliancer er helt sikkert nøgleord til brug i enhver public affairs-indsats.

Af Gitte Lillelund Bech, Public Affairs Director, Advice