Analyserådgiver, cand. mag. i medievidenskab
marie.a@adviceas.dk
Mobil: 25572142
Marie Lyngholm Als rådgiver om kvalitative kommunikations- og medieanalyser og er specialist i udvikling og kvalificering af undersøgelsers metodiske designs.
Hun beskæftiger sig særligt med afdækning af målgrupper og med tilpasning af kommunikation, så den forstås, anerkendes og handles på af modtageren. Dette fx i forbindelse med effektmåling og optimering af oplysningskampagner til svære målgrupper. Metodisk benytter Marie sig typisk af værktøjer som fokusgrupper, dybdeinterviews og observation, der kommer tæt på målgruppens holdninger og adfærd.
Tidligere har Marie arbejdet med undersøgelser af tv-programmer og seersegmenter i DR Medieforskning, og hun har forsket i de nyeste tendenser inden for kvalificering af kvalitativ metode. Sin viden herfra bruger hun nu til at levere velfunderede undersøgelsesresultater, som kan danne udgangspunkt for strategiske beslutninger.
Marie er medforfatter af bogen Den Oplevede Virkelighed – 11 eksempler på kvalitativ metode i praksis (2010), som diskuterer og giver bud på, hvordan forskelige typer af kvalitative undersøgelser udføres i praksis.
