Emojikeyboard til et par pat dygtige drenge

Sony Music Entertainment og Citybois ønskede at booste lanceringen af drengenes nye EP i december 2015 med noget nyt og anderledes, som deres fans kunne interagere med. Sammen udviklede vi CITYMOJIS – et emojikeyboard med 13 emojilignende billeder af Thor og Anton samt 6 ord, som er en del af det sprogbrug, de bruger med hinanden og deres fans.

At være Granola er f.eks. at være københavnercool på den helt rigtige måde, mens Lator handler om at manipulere andre til at mene det samme som dig. Alt det og koblet sammen med drengenes ansigter passer perfekt i en sms-korrespondance, som i forvejen er fyldt med emojis, stickers, gif’s osv.

Emojis er i øvrigt populære som aldrig før. Sidste år blev ’Face with Tears of Joy’ kåret som årets ord i Oxford Dictionary og lige før jul 2015 lancerede Kim Kardashian ’KIMOJIS’.

Den 01.01.16 landede Danmarkspremieren så på CITYMOJIS, der med det samme strøg direkte ind på en førsteplads på AppStore. Samtidig udkom lanceringsfilmen på Facebook, hvor over 230.000 så den de første 7 dage.

Nogle dage efter fik app’en også rosende ord med på vejen fra Jes Dorph Petersen i GO’Aften Danmark

App’en, der findes i både AppStore og Google Play, er udviklet sammen med AppMonk og Gabriel Diaz har stået for illustrationerne.

  • Leverance: App og launchfilm
  • Kunde: Sony Music Entertainment & Citybois
  • Vi har stået for: Konceptudvikling, design, filminstruktion, animation og projektledelse.

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 13.42.04
Skærmbillede 2016-01-08 kl. 13.42.18
Skærmbillede 2016-01-08 kl. 13.42.38
Skærmbillede 2016-01-08 kl. 13.42.51
iPhone 6 plus keyboard portrait 2

Kontakt

Camilla Berlick
Art Director
+45 25 57 21 35
camilla.b@adviceas.dk