Danica fordobler konverteringsrate på Pensionsstart

Danicas Pensionsstart har fået et kæmpe løft. Tidligere var det under 50%, der aktiverede deres pensionsaftale online, men den nye Pensionsstart gør processen så enkel, at over 90% af alle nye aftaler bliver indgået uden hjælp fra rådgiver.

Advice har hjulpet Danica med at realisere deres meget ambitiøse plan for at udnytte deres digitale platforme langt mere effektivt inden for digitale pensionsløsninger. Med den nye Pensionsstart har Danica fået en løsning, der sikrer, at hver kunde fra begyndelsen får overblik over sin ordning og mulighed for at justere undervejs.

Udfordringen som Advice og Danica stod overfor var at få succes med digital selvbetjening inden for et område, som kunderne traditionelt har meget lille interesse i.

Hos Advice synes vi, at det er naturligt at involvere brugerne fra start til slut. Danica begyndte selv processen med en række interviews og co-creation sessioner med både kunder, rådgivere og pensionseksperter, hvorefter alle idéer blev samlet i en prototype. Advice gjorde prototypen interaktiv, og har gennem flere runder med brugertest løbende optimeret prototypen. Løsningen blev testet gennem fire testrunder med brugere, før den var endeligt på plads.

Resultatet taler for sig selv! Ikke alene blev konverteringsraten fordoblet, men mere end 15% af kunderne vælger nu at optimere og udvide den pensionsaftale, de allerede har fået via deres arbejdsgiver. Den nye Pensionsstart er både en gevinst for kunderne og for Danica.

  • Leverance: Prototype og brugertest af Pensionsstart
  • Kunde: Danica Pension
  • Vi har stået for: Udvikling af interaktiv prototype, tænke-højt-test.

Billedudsnit

Kontakt

Anja Thrane
Chief Advisor & Partner
+45 26 83 46 26
anja.t@adviceas.dk