Danskerne skal vide mere om den grønne omstilling

​I Danmark skal vi være uafhængige af kul, olie og gas i 2050. Sådan lyder den politiske vision, der skal realiseres over de kommende år. På verdensplan er vi allerede et af de førende lande i den grønne omstilling, men det er der mange danskere, der ikke ved.

​Advice har i samarbejde med Viegand Maagøe udviklet kampagnen En del af den NY ENERGI for Energistyrelsen. Målet med kampagnen er at få danskerne til at forstå, at omstillingen af energisystemet allerede er i fuld gang, at vi alle bidrager til omstillingen og at vores vision for 2050 netop derfor er realistisk.

​Advice har stået for udvikling af kampagnestrategi, kreativt koncept visuel kampagneidentitet, koncepttest samt en landsdækkende og repræsentativ præmåling af danskernes holdning til, og viden om, energiomstillingen. Vi har desuden tilrettelagt både netværks- og PR-indsats samt designet og implementeret kampagnewebsite. Og så har vi etableret, og driver stadig, et aktivt Facebook-community, hvor den grønne omstilling og fremtidens energiformer dagligt bliver debatteret. Slutteligt har vi været med til at skabe en kort og munter film om den danske energihistorie til annoncering online og i biografer landet over.

  • Leverance: kampagne
  • Kunde: Energistyrelsen
  • Vi har stået for: koncept og identitet, koncepttest, PR, kampagnestrategi, netværksindsats, kampagnefilm, social media, website, mediekampagne

Kontakt

Espen Højlund
CEO & Partner
+45 25 57 21 09
espen@adviceas.dk
Mikkel Bechshøft
Chief Advisor
+45 25 57 21 69
mikkel.b@adviceas.dk