Klar (sam)tale om mindre kemi i mad

Hvad er sundt eller skadeligt at spise? Mange undersøgelser, trends og holdninger florerer om det, vi putter i munden. Med kampagnen Mad Med Mindre Kemi skar Fødevarestyrelsen igennem og oplyste forbrugere om, hvordan vi kan undgå uønsket kemi i vores mad.

Ingredienserne i kampagnen er Fødevarestyrelsens eksisterende digitale indhold om kemi i mad og den ekspertviden, de som styrelse er garant for. Det nye er, at det bliver serveret på sociale platforme og til en skarpt defineret målgruppe.

En PR- og outdoor-indsats orkestreret af Advice skød kampagnen i gang i efteråret 2013, mens Facebook var den primære platform i Fødevarestyrelsens dialog med forbrugerne. Fødevarestyrelsen blev godt forberedt til det digitale møde med brugerne gennem samarbejdet med Advice om indholdsstrategi, redaktionsplan og værktøjer til community management og moderation. Styrelsens kemiteam og kundeservice blev også løbende coachet til at varetage dialogen.

Facebook-indsatsen henviste til et responsivt kampagnesite, hvor anbefalinger og kemiguides er trukket over og præsenteret samlet i et afgrænset univers med egen kampagneidentitet.

  • Leverance: kampagnen Mad Med Mindre Kemi
  • Kunde: Fødevarestyrelsen
  • Vi har stået for: koncept, responsivt kampagnesite, social media-strategi, formidlingskoncept og annoncering

Kemi01
Kemi02
Kemi03