Hvordan får man børn til at beholde cykelhjelmen på?

De fleste børn dropper cykelhjelmen i 10-12 års alderen. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden ville gerne ændre på denne tendens og bad derfor Advice om at gennemføre en række indsigtsskabende analyser, der skulle fungere som afsæt for udvikling af en kampagne.

Gennem etnografiske besøg i skolegårde og hos familier med store børn gik Advice under huden på børnene og deres forældre for at komme nærmere forklaringerne på, at de 10 – 12 årige dropper hjelmen.

Analysens centrale finding var, at børnenes farvel til hjelmen starter, når klassekammerater begynder at droppe hjelmen for at være lidt mere teenage-cool, men at det er forældrenes standpunkt over for børnene, som afgør, om og hvor hurtigt hjelmen udfases.

Forældrene tror ikke, at de kan styre børnenes hjelmbrug og opgiver, men børnene selv fortæller, at cykelhjelmen godt nok er kikset, men kan legitimeres over for klassekammeraterne, hvis man har den på, fordi ens forældre siger, at man skal.

Konklusionen på analysen blev derfor, at det faktisk virker, når forældre holder fast i, at deres barn skal bruge cykelhjelm – også selv om de sociale dynamikker i klassen er stærke.

Dette blev indsigtsgrundlaget for den kampagnebrief, som Rådet for Sikker Trafik efterfølgende lavede, og som bureauet &Co siden videreudviklede og omsatte til den succesfulde kampagne Nederen forældre med budskabet ‘Vær en nederen forælder og stå fast på cykelhjelm’.

  • Leverance: Analyseindsigter til konceptudvikling
  • Kunde: Rådet for sikker trafik
  • Vi har stået for: Etnografisk analyse

nederen
Nederen3

Kontakt

Marie Lyngholm Als
Head of Communication Insights
+45 25 57 21 42
marie.a@adviceas.dk
Sune Holm Thøgersen
Chief Advisor
+45 25 57 21 76
sune.t@adviceas.dk