Er du klar til at blive udfordret?
Grow er for dig, der er klar til at tage næste skridt. Klar til at udfordre dig selv og din viden og til at se, hvordan din faglighed kan spille sammen med andre og meget forskelligartede fagligheder – og personligheder. Det er til dig, der er klar til at blive udfordret, og klar til at se, hvad der sker, når uddannelsernes teorier møder den virkelige verden med kunder, deadlines, gotiske knuder, følsomme kreative, skridende tidsplaner, stramme budgetter og faglige diskussioner. Til dig, der er klar til opgaver, der skaber forandringer.

Det er for dig, der har ambitionerne og er klar til at kaste dig ud i en karriere i kommunikations- og reklamebranchen. Og klar til at arbejde tæt sammen med branchens skarpeste og sødeste. For her vil dine kollegaer og medpraktikanter blive en del af dit netværk. Mennesker du kan lære af og som kan hjælpe dig videre. Også når praktikforløbet er veloverstået.

Vi er virkelig gode til praktikanter
Advice har haft praktikanter længe, og vi er stolte, når vores praktikanter lykkes og finder deres vej i livet og karrieren (vores egen CEO er tidligere praktikant på Advice). Vi ved, hvad der skal til, for at forløbet kan blive givende for dig og for Advice. Så du skal, sammen med din tildelte mentor, udarbejde en plan for din udvikling. Din mentor er en af vores dygtige konsulenter, der vil følge dig og også støtte dig, når der er brug for det. Og der er sat tid af til løbende sparring om din personlige udvikling og dine arbejdsopgaver.

Wait, wait there’s more!
Som en del af Grow invitereres du under dit praktikforløb til masterclasses inden for vores seks forretningsområder: Creative, Digital, Public Relations, Public Affairs, Data & Insights og Branding & Marketing. Til hver masterclass serverer husets specialister et indblik i deres forretningsområde, så du bliver bedre til at navigere på tværs af kommunikationsbranchens faglige områder.

Advice er et unikt og socialt sted at arbejde. Gennem hele året er der både faglige og sociale arrangementer, designet til at inspirere og ryste sammen, så vi kan forblive en arbejdsplads, man nyder at være på, og hvor man dagligt bliver udfordret både af mennesker og opgaver.

Bliv en del af GROW
Vi søger ambitiøse studerende til vores pratikprogram Grow hvert forår og efterår. Når vi nærmer os næste ansøgningsfrist, vil du herunder kunne finde jobopslag fra hver enkelt afdeling.

Hvis du har spørgsmål angående Grow, er du meget velkommen til at kontakte vores praktikkoordinator Maria Kjær Nørgaard på maria.k@adviceas.dk eller på tlf. 53727457.

Dit praktikforløb

thumbnail_Advice_praktik_tidslinie.jpg

Mød vores tidligere praktikanter

Mød os på Instagram