Spring til indhold

Headless CMS – Hvad er nu det?

Hvordan styrer man indhold på et website? Det gør man med et Content Management System (CMS). De er blevet voldsomt udviklet siden nettets begyndelse, og den største trend indenfor CMS’er i disse år er headless CMS. Men hvad er nu det?

I lang tid og med god grund har mange websites været bygget ovenpå monolit CMS’er. Gigantiske CMS’er der kan alt, hvad hjertet begærer, og hvor alle funktionaliteter er samlet i ét og samme system. Alt fra simpel indholdsstyring, avancerede layout builders, brugerdatabaser, nyhedsbreve til e-commerce med ordrehåndtering.

Alle, der har arbejdet med indhold på nettet, er stødt på et af disse systemer og højst sandsynligt et af de klassiske CMS’er såsom enterprise closed-source (Sitecore, Episerver etc.), open source (WordPress, Drupal, Umbraco etc.) eller hjemmebyggede systemer. De kan være baseret på forskellige udviklingssprog som f.eks. PHP eller .NET og tale sammen med forskellige databaser. Uanset hvad, så er CMS’ets fornemmeste rolle at hjælpe redaktører med at håndtere og strukturere et websites indhold, så nemt og brugervenligt som muligt.

De klassiske CMS’er består som sagt af den redaktionelle brugerflade, hvor indholdet bliver styret – Backend, admin, backoffice etc. Og så har vi selve visningen af websitet – frontend – det som brugeren ser i sin browser. Alt dette kan lade sige gøre ved hjælp CMS’ets themeengine. Det er sideskabeloner og temafiler, der indeholder alt design og visningslogik af indholdet. Så i det klassiske CMS har vi både ”kroppen” og ”hovedet”.

Brug for større fleksibilitet

Med årerne er der kommet større og større behov for at kunne implementere tredjeparts værktøjer, samtidigt med at et væld af udviklingsprog er kommet frem. Derfor begyndte man at implementere data fra tredjepartsværktøjer i klassiske CMS’er, via de respektive API’er (Application Programming Interface). Derudover opstod også behovet for at kunne ”genbruge” indhold og data fra CMS’et andre steder. Af disse grunde har de fleste CMS’er i dag deres eget API, som man kan bruge i andre kanaler. Så udover den klassiske kanal – websitet i browseren – kan man tage indhold fra CMS’et via dets API og bruge det til visning i andre kanaler som f.eks. Mobile Apps, KIOSK software etc.

Dette kalder man for decoupled CMS, hvilket vil sige, at man kan sætte sine egne ”hoveder” på(visninger). Enten sammen med den visning, der følger med CMS’et, eller som separate visninger i diverse kanaler. Dette betyder dog, at dette setup ikke er 100% ”hovedløst”.

Det rene Headless CMS

Dette leder os frem til det 100% hovedløse CMS, der ikke har nogen prædefinerede visningslag. Der er kun en backend, hvor redaktører kan strukturere og styre indhold som efterfølgende kan udstilles via indbygget API. Denne skarpe adskillelse af indhold og visning gør, at man er tvunget til at tænke i ”content first” og ikke sammen med en bestemt visning i frontend, netop ud fra tanken at indholdet kan og skal kunne bruges i mange kanaler.

Hvor ligger data?

Det klassiske CMS ligger tit på én server, dvs. at både backend og visning deler serverplads. Derudover kan der være yderligere tekniske serveropsætninger, der optimerer hastighed, sikkerhed osv. Et headless CMS er 9 ud 10 gange en SaaS løsning (Software as a Service), som altid er tilgængelig og altid opdateret. Selve visningen af de enkelte kanaler, kan være hosted mange forskellige steder. Dette kommer an på typen af kanal (Website, App etc.), eller om data er statisk eller dynamisk. Her er fleksibiliteten altså også enorm.

Fordele og ”udfordringer” ved headless CMS

Der er mange fordele ved et headless CMS, men også et par udfordringer man skal være opmærksom på.

Fordelene er bl.a.:

  • Genbrug af data på tværs af alle kanaler
  • Stærkt til indhold i ren form
  • Stærkt til meget indhold af samme type. F.eks. e-commerce produkter og lignende
  • Sikkerheden er høj, da forbindelsen mellem data og visning er afkoblet
  • Headless CMS kan bruges sammen med andre datakilder og tredjepartsværktøjer hvor der er behov for det, eksempelvis:
    • Nyhedsbrev-system
    • DAM
    • PIM
    • CRM
    • E-commerce
    • Etc.
  • Udviklervenligt – frit valg af udviklingssprog til front-end kanalerne
  • Platformuafhængigt, da der ofte vil være SaaS
  • Fremtidssikrer dit indhold
  • Start i det små, men intet behov for at starte forfra når løsningen skal vokse eller videreudvikles
  • Hastighed – Et headless CMS er tit forbundet med hurtige løsninger (dette afhænger af den teknologi der bliver valg til visning)

Potentielle udfordringer

  • Det kan være sværere at lave meget specielle layouts i et headless CMS
  • Sværere at få straksvisning af det man arbejder med, pga. en mindre visuel redaktøroplevelse (dette bliver der dog arbejdet på af mange headless CMS udbydere)

Er headless CMS et godt valg for mig?

Der er ikke tvivl om, at et headless CMS har mange fordele. Ud fra et udviklersynspunkt er headless en velsignelse at arbejde med. Spørgsmålet er om alle redaktører vil føle den samme velsignelse, specielt hvis redaktørerne er vant til at arbejde meget visuelt med deres indhold. Disse to ender bliver dog nemmere at få til at mødes meget snart. Så hvis du sidder med meget data og indhold, der har identisk karakter, er headless CMS vejen frem.

Headless CMS er tydeligvis kommet for at blive, og markedet vil vokse mens produkterne vil udvikle sig til glæde for redaktørerne, udviklerne og til slutbrugeren i sidste ende.

WEBINAR ON DEMAND:
Headless CMS – FRA OVERVEJELSER TIL FORDELE & UDFORDRINGER

Er du interesseret i at høre mere om headless cms og dets muligheder, kan du med fordel se vores webinar, som vi afholdte i samarbejde med IT Minds. Her giver vores Chief Developer, Jesper Reck-Jensen, og Senior Software Developer, Lasse Fisker fra IT Minds, nogle eksempler på, hvordan headless CMS kan tages i brug. Se med her:

Video

Kontakt

Chief Developer

Jesper Reck-Jensen

+45 25 57 21 16

LinkedIn

Tilbage til oversigten