Spring til indhold

Regionale politikere: Sundhedsstyrelsen er den mest magtfulde aktør i dansk sundhedspolitik

Et år før regionsrådsvalget – i en tid hvor sundhedsområdet får mere opmærksomhed end nogensinde før, og hvor en ny politisk sundhedsaftale er udskudt til næste år – har Advice udført en spørgeskemaundersøgelse af regionsrådsmedlemmerne. Undersøgelsen giver vigtige indsigter i regionsrådsmedlemmernes holdninger og politiske prioriteringer på sundhedsområdet.

Vores undersøgelsen har fundet frem til mange spændende fund, der kan have stor betydning for sundhedsområdet og aktørerne nu og i fremtiden. I dette indlæg vil jeg præsentere tre af de mest interessante fund, men hvis du er interesseret i hele rapporten, og hvilken betydning resultaterne har specifikt for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig.

Sundhedsstyrelsen er den mest magtfulde aktør i dansk sundhedspolitik

Når regionsrådsmedlemmerne skal prioritere, hvem der er de mest magtfulde aktører på sundhedsområdet, udpeger næsten halvdelen af regionsrådsmedlemmer Sundhedsstyrelsen som den magtfulde aktør i dansk sundhedspolitik, hvilket er oftere end nogen anden aktør på området. Det er overraskende, at Sundhedsstyrelsen slår aktører som sundhedsministeren og regeringen. Tallene kan være påvirket af coronakrisen, hvor sundhedsstyrelsens anbefalinger optræder over det hele. Men da under fem procent af regionsrådsmedlemmerne peger på partiernes sundhedsordfører som en af de mest magtfulde aktører, giver resultaterne stadig et spændende perspektiv på, hvordan virksomheder og organisationer skal fokusere og prioritere deres interessevaretagelse på sundhedsområdet.

Det er tid til at prioritere andet end kræft

I mange år har kræftområdet været et af de højest prioriterede sygdomsområder i det danske sundhedsvæsen. Næsten alle kender en, der har haft kræft, da kræft er en sygdom, der rammer hver tredje dansker. Men et flertal af de danske regionsrådsmedlemmer på tværs af landet mener at det er tid til, at vi prioriterer andre sygdomsområder end kræft. Et flertal af politikerne ønsker for eksempel ikke en ny kræftpakke, og kun 10 procent af regionsrådspolitikerne mener, at vi skal prioritere kræftområdet højere, end vi gør i dag.

I stedet peger to tredjedele af politikerne på psykiatriområdet, og næsten halvdelen af politikerne på områder, der primært handler om ældre såsom geriatri og neurologi. Resultaterne viser den tendens, man generelt har fornemmet på sundhedsområdet det seneste år, hvor politikerne blandt andet prioriterede et løft af psykiatrien med sidste års finanslov. Samtidig afslører undersøgelsen også, at der er flere mindre sygedomsområder, som stadig ikke har politikernes opmærksomhed.

Der skal være en grænse for, hvad et menneskeliv er værd

I Danmark har vi ikke sat en grænse for, hvad et menneskeliv er værd, når der skal prioriteres ressourcer på sundhedsområdet. Det er den aktuelle pandemi et godt eksempel på, hvor vi ofrer milliarder af kroner samtidig med, at vi har en underdødelighed i Danmark. Men hvis det står til regionsrådsmedlemmerne, er der grænser for, hvad de vil betale. Mere end to tredjedele af regionsrådsmedlemmerne mener således, at selvom ny medicin kunne redde et menneskeliv, skal der være en øvre grænse for, hvad det må koste. Desuden mener de, at lægerne generelt skal tage et større økonomisk hensyn, når de ordinerer ny medicin. Spørgsmålene bliver, hvor grænsen skal være, og hvem der egentlig skal bestemme, hvad lægerne må ordinere patienterne. Ifølge mere end halvdelen af politikerne, skal regionerne have en rolle at spille i den prioritering.

Vi står overfor et særdeles spændende 2021 set med sundhedspolitiske briller. For der bliver plads til andet end COVID-19. Regeringen har allerede bebudet en ny 10-års plan for psykiatrien. Desuden har de omdøbt en kommende sundhedsreform til en sundhedsaftale, som også er på tapetet til 2021. Og endelig skal vi som nævnt stemme om, hvem der skal lede kommuner og regioner. Der bliver nok at diskutere, og som vores undersøgelse viser, har de regionale politikere stærke holdninger til, hvad der skal ske.

Undersøgelsen blandt danske regionsrådsmedlemmer er gennemført som en online spørgeskemaundersøgelse og besvarelserne er indsamlet 15. – 29. september. Alle 205 regionsrådsmedlemmer er blevet inviteret per mail og har fået tilsendt én rykker. Svarprocenten er 41% og vi har sikret repræsentation af alle partier samt regioner. Det vurderes at være tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type, hvor respondenterne er travle deltidspolitikere og ikke på forhånd har tilmeldt sig et panel.

Kontakt

Director & Partner

Martin V. Ankerstjerne

+45 25 57 21 18

LinkedIn

Tilbage til oversigten