Spring til indhold

Grundlæggende UX-kursus (CPUX-F)

Er afholdt

Start: 01/08/2020 - kl. 09:00

Slut: 02/08/2020 - kl. 15:00

Hvor: Advice A/S, Gammel Kongevej 3E, 1610 København V

Få en grundlæggende UX-certificering hos Advice

Vi tilbyder et international anerkendt bevis på din UX-viden og certifikat på, at du er Certified Professional for Usability and User Experience – Foundation level (CPUX-F).

Kurset afholdes på engelsk.

Hvad indeholder kurset?

Kurset er baseret på indhold fra International Usability and User Experience Qualification Board (UXQB). Kursustiden vil både bestå af oplæg med quizspørgsmål og praktiske øvelser med plads til debat og spørgsmål.

Du får en grundlæggende indføring i usability og user experience inden for områderne:

  • Grundlæggende udtryk og begreber inden for usability
  • Forståelse for og definition af brugskontekster
  • Fremgangsmåde ved analyse, observation, interview, personas, scenarier, brugerprofiler, brugermodeller
  • Specifikation af brugerbehov
  • Opstilling af præcise kvalitative og kvantitative krav til usability
  • Beskrivelse af interaktion
  • Fremgangsmåde ved brugercentreret design, low- og high-fidelity prototyper, dialogprincipper, heuristikker, retningslinjer, gode fejlmeddelelser
  • Usabilitytest og andre evalueringsmetoder
  • Procesledelse og anvendelse af metoder
  • Procesmodel for brugercentreret design
  • UX-roller i en organisation

Kurset vil desuden give dig mulighed for senere at tage videregående certifikater på områderne Usability Testing (CPUX-UT) og User Requirements Engineering (CPUX-UR). Sidstnævnte kan du senere kan tage via eksempelvis Trustworks.

KURSUSMODULER OG PRISER

Kurset består af tre moduler og strækker sig over tre dage.

  • Modul 1: UX-kursus: 2-dageskursus – 6.000 kr.
  • Modul 2: Crash-kursus: Halv dag med intensiv gennemgang af hele pensum og generalprøve på certificeringstesten – 2.500 kr.
  • Modul 3: Certificeringstest, 40 multiple-choice opgaver på 90 minutter. Se et eksempel her. – 2.500 kr.

Alle priser er ekskl. moms og du kan frit sammensætte modulerne efter eget ønske. Du kan fx vælge:

  • Alle moduler.
  • Modul 2+3 – hvis du allerede er godt inde i stoffet.
  • Kun certificeringstesten (modul 3) – hvis du ønsker at forberede dig helt på egen hånd. Du finder pensum (curriculum) her.

Få mænderabat på UX-kurset

Du kan få 20% på modul 1 og 2, hvis du tilmelder to eller flere deltagere fra din organisation eller virksomhed samtidig. Husk at notere navne på deltagere fra samme firma i kommentarfeltet ved tilmelding eller via mail til edith.n@adviceas.dk senest 14 dage forud for kurset. Såfremt vi ikke modtager dokumentationen, forbeholder vi os retten til at opkræve de 20%.

Hvorfor få en UX-certificering?

CPUX-F-certificering er for dig, der allerede arbejder med eller gerne vil arbejde professionelt med UX og have et indblik i de metoder, som UX-kyndige anvender.

  • Du sikrer, at din viden om usability og user experience er helt tidssvarende
  • Du viser, at du aktivt vedligeholder din faglige viden
  • Du får kendskab og kompetencer inderfor de faste og anerkendte konventioner inden for UX-området
  • Du får et anerkendt bevis for din viden om usability og user experience

CPUX-F certificering er også relevant for personer, som arbejder sammen med UX-kyndige, og som gerne vil forstå UX-verdenen, fx udviklere, designere og projektledere.

PROGRAM FOR UX-KURSUS

23. november, kl. 10-18: UX-kursus – del 1

24. november, kl. 9-17: UX-kursus – del 2

25. november, kl. 9-12.45: Crash kursus

25. november, kl. 13.30-15.00: Certificeringstest

Praktiske oplysninger om UX-kursus hos Advice

Certificeringstesten
For at få bevis for gennemførsel af kurset, skal du bestå en certificeringstest. Testen tager 90 minutter og består af en multiple choice-test med 40 spørgsmål. Du skal score mindst 28 point ud af 40 mulige for at bestå testen og modtage certifikatet. Advice A/S kan ikke garantere, at du består testen, men beståelsesprocenten ligger på omkring 80%.

Du kan her finde et eksempel på en komplet certificeringstest her.

Underviseren
Underviser på kurset er Rolf Molich, der er pioner inden for usability. Han har arbejdet med usability siden 1984 og har sammen med Jakob Nielsen udviklet metoden til heuristisk evaluering. Rolf har været med til at udvikle certificeringsprogrammet og været involveret i udarbejdelsen af pensum. Han blev i 2013 kåret af sine DIKU studerende som ”årets underviser”.

Sprog
Kurset afholdes på engelsk. Læreplan, slides, øvelser og certificeringstest er på engelsk. Såfremt alle deltagere på kurset er dansktalende, afholdes kurset på dansk.

Afmelding
Du kan afmelde dig uden omkostninger ind til tre uger før kursusstart. Herefter er der ingen refusion af kursusgebyret, men du kan altid overdrage din plads til en kollega. Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, såfremt at der er færre end seks tilmeldte.

Forplejning
Vi sørger for fuld forplejning under kurset. Der vil være en let morgenmad, frokost samt snacks i løbet af dagen. Er du vegetar eller allergisk over for bestemte fødevarer skal du blot give os besked ved tilmelding eller senest to uger før kursusstart.

Hvad er UXQB og CPUX?
The International Usability and User Experience Qualification Board (UXQB) er et konsortium af internationalt anerkendte eksperter inden for usability og user experience. UXQBs målsætning er at udvikle, vedligeholde og administrere certificeringsprogrammet CPUX – Certified Professional for Usability and User Experience. CPUX er en international standard for kvalificering af personer, som arbejder erhvervsmæssigt med UX.

Læs mere om UX-certificering og find læreplaner og eksempler på opgaver her.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål angående dette kursus, er du meget velkomne til at kontakte os. Alle henvendelser bedes rettet til kursusansvarlig Edith Marie Nielsen.