Spring til indhold
Mød

Head of Solutions

John Christensen

+45 25 57 21 96

John har ansvaret for udviklingsteamet i Advice og har +15 års erfaring med rådgivning og udvikling af digitale services og produkter for både private og offentlige kunder der tæller kommuner, virksomheder, foreninger og medier.   

I krydsfeltet mellem teknologi, forretning og slutbrugerbehov rådgiver John på CMS- og applikationsudvikling, systemarkitektur, integrationsløsninger og teknologi- og platformsvalg og indgår oftest i projekter, der indebærer en større grad af teknisk kompleksitet og forretningslogik. John deltager gerne hele vejen fra det første indledende møde til udvikling, lancering og over i den daglig drift og leverer også seniorprojektledelse på forretningskomplekse projekter samt teknisk projektledelse.

Udover den tekniske rådgivning er John meget fokuseret på at tilrettelægge de helt rigtige udviklingsprocesser, sværger til det agile mindset og på at vise værdi med det samme ved at lave løbende release af funktionalitet. “Det er ikke kun vigtigt hvad vi udvikler, men i mindst lige så høj grad, hvordan vi gør det”  

John har særligt stor erfaring med WordPress og Drupal, men hælder i stadig stigende grad til mere løst koblede arkitekturer og i særdeleshed til JAMstack filosofien.

Bonusinfo: John går meget op i fodbold, træner i sin fritid et ungdomshold og bruger gerne fodboldmetaforer i forbindelse med sit arbejde.

LinkedIn