Spring til indhold
Mød

Advisor

Morten Vester Haldrup

+45 53 72 74 55

Morten arbejder med corporate PR hos Advice og er god at have med i alle faser af kampagnetilrettelæggelse fra planlægning til eksekvering.

Med en baggrund som sprogofficer med flere udsendelser til Afghanistan er Morten vant til at arbejde med kommunikation i komplekse situationer, hvor de rette ord kan bygge broer. Den erfaring trækker han på i stor udstrækning, når historier skal ud at leve i et omskifteligt medielandskab med mange interessenter.

I sin tid i Forsvaret har Morten arbejdet som tolk og kulturrådgiver for alt fra menig til general, og han har stået for uddannelse af repræsentanter fra blandt andet Udenrigsministeriet, Rigspolitiet og militært personel i kontaktfærdigheder og kommunikation.

Morten er uddannet cand.mag i retorik fra Københavns Universitet, hvor han har specialiseret sig i argumentation og politisk debat. Han har især en forkærlighed for skriveprocessen i det faglige arbejde og elsker at dykke ned i sproget for at finde den helt rigtige formulering til målgruppen.

Bonusinfo: Morten er stolt nordjyde og arbejder ihærdigt på at få udbredt brugen af ordene “kawt” og “bette” på Advice.

LinkedIn