Hver 5. unge dansker mellem 14 og 19 år ryger, og selvom der i perioden 2013-2017 er sket et generelt fald i antallet af rygere, er der i samme periode sket en stigning blandt de unge. Fremskriver man disse tal, betyder det, at næsten 1 ud af 10 nutidens børn og unge vil dø af rygerelaterede sygdomme.
Problemet er samtidig, at unge, der starter med at ryge, ikke er interesserede i at høre, hvad de voksne har at fortælle. De fleste unge er udmærket klar over, at det er både usundt, dyrt og lidt dumt at ryge. Men de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser er alt for abstrakte for de unge. De er i en overgangsfase, hvor de kigger opad efter de lidt ældre unge og gerne vil fremstå modne og fri i kammeraternes øjne og eksperimenterer med forskellige ’voksenmarkører’, som fx cigaretter. Dét, at det er farligt, og at de voksne advarer imod rygning, kan ligefrem være en grund til at begynde.
Af den grund lykkedes det sjældent for anti-rygereklamer at påvirke unge til at nedsætte forbruget. Og i værste fald kan de ligefrem arbejde mod hensigten.