Spring til indhold

Hus forbi

En ny slags julepynt

Hus Forbi

Den klassiske snekugle skal sætte fokus på hjemløse i julen

Mens danskerne kæmper med at acceptere sociale restriktioner, kæmper en mere udsat gruppe, nemlig de hjemløse danskere, med at komme igennem vinterens udfordringer. Ikke nok med at vinteren skaber barskere forhold at være hjemløse i, Corona pandemien har også sat en stopper for mange sociale aktiviteter for hjemløse i Danmark. Det gælder ikke blot sovepladser på herberger, men også julearrangementer som ”Juleløs jul på staden”, hvor der normalt afvikles juleaften for 1500 mennesker, i år er det aflyst.

For i år at sætte fokus på de hjemløse, der befinder sig udenfor hele vinteren, og som kæmper med øget isolation og ensomhed grundet corona, har vi sammen med en række frivillige hjulpet NGO’en Hus Forbi med at lave symbolske snekugler med et 3D-printet billede af tre udvalgte hjemløse. Snekuglerne er sendt til politikere, medier og udvalgte influencere som en påmindelse om, at den hyggelige højtid er en hård tid for de hjemløse.

Udfordring

Større social isolation har skabt dalende salg hos Hus Forbi

Vintermånederne er altid en hård tid for danske hjemløse, men corona ikke gjort det lettere. Mange dagtilbud er lukket og væresteder og sociale samlingspunkter har lukket ned eller begrænset deres aktiviteter af sundhedsmæssige hensyn. Og hos Hus Forbi mærker man tydligt, at vores sociale distance har store konsekvenser for avissalget i år. Frygten for at komme nær mennesker, som vi ikke kender, er blevet større, hvilket helt konkret betyder et faldende avissalg hos vores sælgere.

Én ting er avisslag, noget andet er den daglige kontakt med omverdenen. For Hus Forbi sælgerne er den daglige kontakt med kunderne det, der skaber indhold og værdi i hverdagen.

"Øjenkontakt og et smil kan redde dagen for mange af vores sælgere. For ud over at tjene penge ved at sælge avisen, så er den daglige kontakt med kunderne i lige stor grad en glæde i hverdagen. Som hjemløs er man automatisk isoleret fra en stor del i samfundet. Så vi har en bøn til alle der møder en hjemløs i den nærmeste tid: Sig hej og smil – øjenkontakt og et smil kan redde dagen for de fleste."

Rasmus Wexøe Kristensen, Sekretariatsleder for Hus Forbi
Snekuglerne